Hvordan føles stress? Blog

Hvordan føles stress?

Lær de typiske symptomer på stress at kende

Oplever du symptomer på stress? Men ved ikke, om det er alvorligt nok til, at du bør reagere?

Så læs med her, hvor jeg fortæller om typiske symptomer på stress, og du kan finde ud af, hvornår dine symptomer er i den gule eller røde kategori, og du skal reagere.

Alt for mange mennesker får først reageret, når det er for sent. Når de har oplevet et stresssammenbrud eller har alvorlige fysiske symptomer.

Jeg brænder for at forebygge, at vi ikke når helt derud.

Er du i tvivl, om du lider af stress?

Husk, at du altid kan booke en gratis og uforpligtende afklaringssamtale med mig, hvor vi finder frem til, om du har behov for eller vil kunne have et udbytte af behandling.

I dette blogindlæg gennemgår jeg nogle af de mest almindelige og de mest typiske symptomer på stress.

Symptomer på stress kan være både fysiske og psykiske, og det er meget forskelligt, hvad vi som mennesker reagerer på.

Så det andre mennesker – f.eks. dine kollegaer – oplever, er ikke nødvendigvis det, du oplever.

Nogle mennesker opererer med begrebet positiv stress – det gør jeg ikke!

Stress er en overbelastning af vores system, og hvis vi husker at restituere indimellem de lettere overbelastningssymptomer, er det ikke noget problem – men stress er stress, og det skal tages alvorligt og forebygges, når vi kan.

Jeg deler stresssymptomerne op i grønne, gule og røde symptomer.

De grønne er de mildeste, og de røde er dem, der er mest alvorlige.
Til sidst finder du også en sort kategori – sammenbrud.

💚 Akutte stress symptomer

Midlertidig hjertebanken
Midlertidig rysten og tics
Svedeture
Tørhed i munden
Sommerfugle i maven
Knugen i brystet og maven
Tissetrang
Anspændthed

Du vil måske kunne genkende disse symptomer. Måske har du oplevet dem kortvarigt?

Det kan være i forbindelse med en eksamen, en tale, et oplæg, en ansættelsessamtale.  Fælles for dem er, at de er ok. De hjælper dig til at være skarp og præstere det, du skal. Og de er ikke alvorlige. Blot du husker at restituere bagefter. 

 

💛Moderate stress symptomer

Indre modstand/modvilje fx omkring at komme i gang med arbejdet/opgaven
Træthed
Sover dårligt
Tankemylder
Uro i kroppen
Irritabilitet
Lettere til tårer
Indesluttethed

Det er stress, som de fleste kan håndtere i en kortere periode! Det er her, vi skal være opmærksomme på, at det ikke bliver til langvarig stress. Og det er her, at det kan være nyttigt for dig at begynde at tænke i forebyggende indsatser.

💗 Alvorlige stress symptomer

Glemmer ting
Er fraværende
Eksem og sygdom forværres, fx kløende udslæt bliver værre
Uforklarlige smerter fx hovedpine, ondt i maven, synsforstyrrelser
Større forbrug af stimulanser
Aggressivitet
Mindre social – trækker sig
Mave- og tarmproblemer
Kraftig hjertebanken 
Blodtrykket stiger
Blødningsforstyrrelser (for kvinder)

Ingen af disse symptomer er ok, og de skal tages alvorligt. Din hjerne og krop fungerer dårligt, og mange med symptomer i den røde kategori oplever også ofte et stort forbrug af stimulanser: alkohol, stoffer, træning, smertestillende medicin. Har du symptomer i den røde kategori, så er det vigtigt, at du får søgt hjælp!

👤 Sammenbruddet
Nervesammenbrud
Ildebefindende, besvimelse
Hukommelsessvigt
Angst
Depression
Udbrændthed
Fysiske lidelser, såsom hjerte- og karproblemer

Hvis alle signaler er overhørt, og du ikke har stoppet op ved de gule eller røde symptomer, så er det her, vi ender. Angst og depression kan her opstå, fordi du har overhørt stresssignaler fra sin krop, og ved de to diagnoser er det en meget længerevarende og omfattende behandling, der skal i gang, før man er på fode igen. 

Hvad kan du gøre her og nu?

Du kan starte med at tjekke, hvor dine symptomer ligger. Er det ved de grønne, gule eller røde eller en blanding? Print evt. dette ud, og sæt kryds ved de symptomer, du mærker.

Og er du i tvivl om – eller ved du, at du bør reagere, så lad os tage en helt uforpligtende og gratis afklarende samtale for at finde ud af, om du har behov for behandling.

Håber at dette var hjælpsomt – husk: gå ikke for længe med stress 🙏💚

Kærlig hilsen

Anne