Har du som jeg, også sådan ca. overstået dine første uger efter ferien
Ved denne tid for 2 år siden, efter 4 uges ferie, var jeg stadig stresset som før min sommerferie.
Jeg havde ikke åbnet for min pc eller tjekket mails i løbet af ferien. Men min hjerne arbejdede videre, med det jeg gerne ville og især det jeg følte jeg ikke var lykkes med.
Sov heller ikke særlig godt, men det var jeg blevet så vant til.
3 uger efter opstart måtte jeg sygemelde mig med stress. Troede bare at det var et par dage – men det blev 2 måneder og en langsom opstart, samt et mærke for livet.
Sygemeldt med stress
For mig var ferie ikke nok, og sådan er der mange der oplever det. ”det bliver bedre når jeg har holdt ferie”. ”Ikke altid desværre.
Hvis du er meget stresset, og du ikke kan:
- slippe dit arbejde
- slippe følelsen af at du ikke kan nå dine opgaver
- ikke har overskud til dine medarbejdere eller kollegaer
- ikke kan sove
- ikke har overskud til din familie
- ikke har overskud til din partner og til kærlighed og intimitet
De symptomer forsvinder ikke fordi du holder 3-4 ugers ferie!
Måske oplever du en bedring, du får muligvis sovet lidt bedre, og du oplever måske også at du kan nyde mere og har oplevet RO.
Tilbage til jobbet
Men du ved at du skal tilbage til det samme ansvar og opgaver som pressede dig før ferien. Måske også de samme personlige konflikter, eller det usunde arbejdsmiljø. Derfor forsvinder stressen ikke, selvom ro er nøglen til at få bugt med stressen.
Hvis du kan genkende lidt af dette, kan det hjælpe at:
- Tage det alvorligt- hvis ikke stress er gået over, kommer det ikke til at gå over når du starter i det samme igen – du bliver nødt til at lave en forandring ellers siger din krop på et eller andet tidspunkt stop.
- Forsøg at starte langsomt op, tal med din arbejdsplads om dette. Involver gode mennesker, og få dem til at hjælpe dig!
- Sæt en ramme om dit arbejdsliv. Så meget vil jeg forvente af mig selv, så meget kan I andre forvente af mig
- Søg hjælp
Husk stress er meget bedre at få taget i opløbet end det er at skulle sygemelde sig.
Kærligst Anne.